Nyheter - 11th May 2020
Taggar:

Spotlight på: Danmark

cover

parkrun familien består af 22 lande rundt om i verden, og vi fortsætter vores serie, hvor vi ser nærmere på hvert af dem efter tur.
 
Denne uge er det Danmark, og vi taler med dem, der tilbage i nullerne var med til at bringe parkrun til Skandinavien…

 
Det allerførste parkrun fandt sted lørdag den 2. oktober 2004 i Bushy Park i London, startet af Paul Sinton-Hewitt. parkrun voksede derefter rundt omkring i Storbritannien, inden det dukkede op for en kort bemærkning i Zimbabwe, men Danmark er fortsat det parkrunområde uden for Storbritannien, der har eksisteret længst.
 
Det er 11 år siden, at det første løb i Danmark blev afholdt på Amager Fælled i maj 2009. Manden bag lanceringen af parkrun Danmark var Jonathan Sydenham.
 
“At bringe parkrun til Danmark er en af mine væsentligste bedrifter”, skriver Jonathan. “Jeg blev parkrunløber, dengang der stadig kun fandtes to eller tre løb i Storbritannien.
 
Jeg plejede at tilpasse mine besøg hjemme i England, så jeg kunne komme ned til Wimbledon Common og senere Brighton og være med i et parkrun. Overraskende nok er Hove Park stadig det sted, hvor jeg har løbet de fleste af mine parkruns!
 
Det var i Brighton, at Paul Sinton-Hewitt og Roger Wilson kom ned for at tale med mig om at starte Amager Fælled parkrun i København. Jeg ønskede at kunne deltage i et parkrun hver lørdag og ikke bare et par gange om året.
 
Jeg ville også have et træningsløb til Cityløberne, den løbeklub, jeg lige havde startet hjulpet på vej af et kæmpe begynder-løbeprogram arrangeret af DGI, en af de to danske idrætsorganisationer. Cityløberne kom, inklusive Henrik Poulsen. Uden Henrik ville Amager Fælled parkrun ikke have overlevet.
 
1
(Foto: Rich Kennington)
 
Henrik underviste også løbslederne fra næsten alle de andre danske parkruns, der startede efterfølgende.
 
Henrik og jeg tilbragte, med hjælp fra min kone, de fleste lørdage i de første år på at arrangere løb, mens Amager Fælled parkrun langsomt voksede i deltagerantal.”
 
2
Jonathan og Henrik, duoen bag lanceringen af parkrun i Danmark og dennes succes
 
En anden nøgleperson bag Amager Fælled parkrun og parkrun i Danmark er Anne Petersen “Amager Fælled parkrun havde allerede været i gang i mere end tre år, før jeg opdagede det”, siger Anne, der ses nedenfor med en parkrunløber.
 

“Desværre kan jeg ikke huske, hvor jeg hørte om parkrun – men jeg løb mit første parkrun den 14. august 2010, og har løbet i alt otte – plus otte Freedom løb. Jeg løb fire af mine parkruns i begyndelsen af 2012!
 
3
 
Senere samme år, i august 2012, foreslog en bekendt, at vi skulle hen og heppe på maratonløberne ved Copenhagen Ironman triatlonarrangementet i byen, og det var der, jeg fik min debut som hepper.
 
Jeg nød muligheden for at råbe, skrige, klappe og hoppe op og ned, og heldigvis kendte jeg et sted, hvor jeg kunne gøre det 52 gange om året og ikke bare én gang!
 
Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom i gang med at være frivillig, men det passer godt sammen med at heppe, og parkrun er blevet min lørdag morgen vane. “Mit” parkrun er ikke kæmpestort, men det er meget “hyggeligt”, som vi danskere siger.
 
Det oprindelige TAG Heuer stopur, for længst forældet og erstattet af andre tidtagningsløsninger og Virtual Volunteer appen, virker stadig, men det er et par år siden, det udskrev tiderne på et langt stykke papir.
 
Vi ser frem til de næste 10 år – selvom vi ikke ville have noget imod, at nogle unge sluttede sig til kerneholdet!”
 
4
 
Der er nu otte løb i Danmark, hvoraf det nyeste er Nordre Fælled parkrun i Randers, der åbnede i november 2018, hele seks år efter det næstyngste løb, Amager Strandpark i København.
 
Andre begivenheder i Danmark nærmer sig nu 10 år, og et par har allerede passeret 500-løbs milepælen.
 
De er gjort af et særligt stof, danskerne, og der har været meget få aflysninger i løbet af de sidste 10 år, hvor nogle løb har en ubrudt historie, der strækker sig hele vejen tilbage gennem denne periode. Det var derfor med et meget tungt hjerte, at disse sejlivede events for nylig har måttet aflyse på grund af Coronavirus-restriktioner.
 
I 2016 blev parkrun lanceret i Sverige, og Finland og Norge fulgte snart efter. Siden da har de danske løb arbejdet tæt sammen med resten af norden, og med Malmø Ribersborg parkrun lige på den anden side af Øresund (og over den bro), har dette resulteret i nogle mindeværdige øjeblikke.
 
Især New Year’s Double i 2019, hvor mange parkrunløbere benyttede lejligheden til at deltage i løb i to forskellige lande samme morgen. Dette indebar at deltage i et parkrun i København, at hoppe på et tog og derefter at færdiggøre doublen i Malmø, Sverige.
 
5
 
Danmark bliver ofte kåret som verdens lykkeligste land, og det er ingen overraskelse, at danske parkrun-events har deres lokale særheder.
 
For eksempel er en række parkruns i Danmark kendt for at bruge mel til at markere banen, nogle gange i stedet for pilemarkører.
 
Miljøvenligt, og så bliver melet vasket væk eller spist af fuglene og behøver ikke at blive indsamlet bagefter. Smart! Og så kommer det næppe som en overraskelse for de, der har besøgt København, at de fleste parkrunløbere ankommer på cykel.
 
6
 
Der har været en genopblussen af interesse for at få nye løb i gang i Danmark, og vi arbejder på at se, om vi kan få et par af dem i gang i 2020, når parkrun engang genoptages.
 
Coronavirus-situationen har sat en foreløbig stopper for fremdriften lige nu, men når vi kommer fri af de eksisterende restriktioner, håber vi igen at få tingene til at bevæge sig hurtigt i den rigtige retning!

Dela med vänner:

37299998455_14974b1a5b_k copy

COVID-19 (Coronavirus) Update: 2 June

In last week’s update we confirmed that all parkrun events across the world will remain closed until at least this calendar month. In some parkrun countries that message was entirely expected, as they are still relatively early in their efforts to overcome the challenge presented to them by COVID-19. However, some other parkrun countries are experiencing significant…

sleep-cover-900x416

Sweet dreams: The keys to a great sleep, every night!

My name is Dr Carolyn Ee and I am a GP, researcher, health and wellbeing advocate and runner who is based in Sydney.   No matter where we are in the world or how we’ve been impacted by COVID-19, many of us will have experienced some disruption to our sleeping routines.   Firstly, this isn’t…