Uncategorized - 31st December 2020
Taggar:

Refleksioner over 2020 og forhåbninger for det nye år

Refleksioner over 2020 og forhåbninger for det nye år

Idet vi tager afsked med 2020, reflekterer parkruns grundlægger Paul Sinton-Hewitt (CBE) over tolv meget anderledes måneder for parkrun.

 

2020 begyndte med så meget håb. Vores bevægelse, som nu er i sit 16. år, voksede. Holland blev det 22. land med aktive parkruns, vi lancerede en overvældende kampagne med titlen This Girl Can til kvindernes internationale kampdag, og fra januar til marts bød vi over 200.000 nye medlemmer velkommen i parkrun-familien.

 

PSH message one

 

Da coronavirus brød ud, og da sundhedsmyndigheder og regeringer verden over indførte restriktioner for at reducere udbredelsen af virussen og for at håndtere de medfølgende risici, indså vi at parkrun måtte sættes på pause overalt, for første gang i femten et halvt år.

 

Selv om jeg naturligvis forstod og accepterede nødvendigheden af at vores events måtte lukke ned, blev jeg umiddelbart ramt af betydningen af fraværet af parkrun. Ligesom for mange af jer er parkrun mit fristed. Det blev født i en svær tid, og det har hjulpet mig igennem svære stunder.

 

parkruns regelmæssighed og pålidelighed giver en tryghed baseret på en viden om at parkrun altid er der: samme tid, samme sted, de samme glade ansigter, støtte og opmuntring. En mulighed for at stikke af fra hverdagen og til at blive opdateret, være udenfor i den friske luft sammen med andre. parkruns tilstedeværelse er en tryghedsskabende, rolig ø i et hav med krappe søer.

 

Så når noget der er så vigtigt tages fra os, uden indikation af hvornår det vender tilbage, er det naturligt at vi føler et tab.

 

SA PSH

 

Vi kontrollerede processen med at sætte mere end 2.000 events på pause verden over. Samtidig gav vi et løfte. Vi lovede at vi på trods af og på grund af fraværet af de ugentlige events ville holde kontakten til fællesskabet. Vi ville gøre hvad der stod i vores magt for at tilbyde de samme ydelser som altid: et sted at holde forbindelsen, at tale sammen, at være sammen og have sjov sammen. En skulder at græde ud ved, et midlertidigt afbræk eller et øjebliks flugt.

 

Jeg finder at det er rimeligt at sige at i begyndelsen var der ingen af os som forestillede os at pausen i parkrun og den mere omfattende ændring af hverdagen ville fortsætte i så lang tid som det har været tilfældet. Uden vores sædvanlige ugentlige events har vi etableret nye måder at holde kontakten. Den store parkrun-quiz (”The Great Big parkrun Quiz”) blev født, et vigtigt holdepunkt hver lørdag siden den første lockdown, og en ugentlig begivenhed som bringer parkrunnere sammen med 30 minutters parkrun paratviden og sjov.

 

Sammen med quizzen har parkrun-skolen stillet puslespil og aktiviteter for børn til rådighed, vi har inviteret jer til at deltage i en familiebaseret parkrun-opvarmning hver søndag, og vi har budt velkommen til en bred skare af fascinerende og berømte personer som har fortalt deres historie i vores online spørgsmål-svar sessioner.

 

School of parkrun PSH

 

Vi har også stillet spørgsmål til jer. I årets løb har vi modtaget svar fra flere personer end nogensinde før, og vi har indsamlet mere end 130.000 svar fra parkrun-fællesskabet. Det er disse svar som hjælper os til at træffe beslutninger, til at forstå den indflydelse som coronavirus har haft på vores parkrun-fællesskab, og estimere sandsynligheden for at man ønsker at vende tilbage til parkrun når det igen er muligt.

 

Hvis der er noget som er tydeligt af vores undersøgelser, er det behovet for at holde forbindelsen til andre mennesker. I hvert område er der mindst syv ud af ti respondenter som angiver at forbindelsen til andre er negativt påvirket af pandemien. I et stort flertal af besvarelserne har man angivet at man ønsker at vende tilbage til parkrun, og en vigtig motivationsfaktor i alle områder er at man har behov for at føle sig som del af et fællesskab igen.

 

Med dette in mente er jeg ydmyg og stolt over at se den indsats de lokale fællesskaber har gjort for at holde kontakten året igennem. Der har været parkrun i baghaverne, virtuel fælles morgenkaffe, brætspil, videoer, korsang og meget andet. I den sande parkrun-ånd har I været der for hinanden i denne utroligt besværlige tid.

 

Den opfindsomhed som er til stede i parkrun-fællesskabet, og ønsket om at hjælpe og støtte hinanden, har aldrig været tydeligere end i år.

 

I juni, da alle events var lukket ned i alle 22 parkrun-lande, lancerede vi (not)parkrun som er en mulighed givet til parkrunnere så man kan registrere sin egen 5 km vandretur, joggetur eller løbetur. På den måde kan man repræsentere sit lokale parkrun så man igen kan være en del af parkrun-fællesskabet. Vi håbede at det kunne give motivation og inspiration under fraværet af parkrun-events. Helt utroligt har mere end 81.000 deltagere på 28 uger registreret mere end 750.000 (not)parkruns, inklusive 7.500 personer som har til gode at deltage i et parkrun.

 

Lidt efter lidt, efterhånden som restriktionerne lettes verden over, er parkrun events på vej tilbage. Først i New Zealand, så på Falklandsøerne, og så i dele af Australien, Japan, Guernsey, Isle of Man, Namibia og Rusland.

 

Final image

 

Året slutter med at mere end 300 events er tilbage og aktive i seks lande. Det er langt stykke fra ved årets begyndelse, men det giver håb.

 

Imens vi ser at vores events vender tilbage, indser jeg hvor heldige vi er. Vi er heldige at vi har så fantastiske fællesskaber som har fundet måder at være der for hinanden i de mest udfordrende forhold. Vi er heldige at have støtte af kommercielle partnere som tror på det vi gør, som stoler på at tilstanden vil bedres, og som fortsætter med at støtte os, samtidig med at de selv skal håndtere coronavirus og dens indflydelse på deres egen forretning. Og heldige at organisationen ledes så omhyggeligt og dygtigt af et lille team med støtte fra en helt fantastisk skare af frivillige.

 

Alt dette giver mig håb for og tillid til 2021 og fremover.

 

Man siger at man ikke ved hvad man har før man mister det. Det er sandt at fraværet af parkrun har hjulpet mig til at forstå præcis hvorfor det virker, og hvad det er der gør det så specielt. Mennesker har brug for hinanden. Vi har brug for social kontakt, at være en del af et fællesskab, at høre hjemme. Vi har brug for at vide at det løser sig.

 

I år har vi været adskilt, men jeg har aldrig følt stærkere at vi er en del af noget stort. En bevægelse.

 

En tak til alle for jeres tålmodighed, ildhu og støtte. Jeg ønsker jer et glædeligt og sundt 2021.

 

PSH CBE

Dela med vänner:

usa_2_v2

parkwalk is here

Ready to strive for five? Here’s your eight week guide to successfully completing a 5k walk.   You can walk at the same pace throughout or, if you want, you can alter the pace that you walk as indicated below. Remember that any plan is only a guide, so please do go at your own…

USA_1

Three tips for maintaining motivation

Have you ever heard of ‘Blue Monday’?! It tends to rear its head after about three weeks of trying to change our lifestyle habits, or do something a little bit different. We’ve got some handy advice to keep you on track, and help you celebrate your success so far.   It’s that time when your…